fbpx

Om os

Sund og driftig virksomhed

I efteråret 2011 startede Jakob Kristensen og Thomas Olesen Grøn Vækst A/S. De havde visioner, virkelyst og erfaring nok til at så en spire, som er vokset til en stærk og sund virksomhed med afdelinger i Roskilde, Hillerød og Slagelse.

Virksomheden bygger på 3 hovedværdier:
Samarbejde, faglighed og arbejdsomhed.
Det handler om at være en sund og driftig virksomhed, hvor det også er sjovt og fagligt tilfredsstillende at arbejde.

Grøn Vækst direktører

En del af Idverde

I 2022 blev Grøn Vækst købt af den internationale koncern idverde – Europas førende leverandør af grøn pleje og grønne anlæg. 

Som del af idverde er vi kommet med i en organisation, som kan sætte både handling og muskler bag den grønne omstilling, via naturbaserede løsninger for klima- og biodiversitets udfordringerne. 

faglært anlægsgartner

Det vigtigste for Grøn Vækst A/S

Udvikling

Efter de to miljøcertificeringer, som løftede Grøn Vækst A/S op i en klasse for sig selv, var første større skridt en udvidelse i Hillerød, hvor Grøn Vækst A/S overtog en stor del af arbejdsopgaverne fra det konkursramte LK Gruppen i efteråret 2014. Efterfølgende er hovedkontoret flyttet fra Slagelse til Roskilde.
Det er gået godt med at implementere udvidelsen i den normale drift, og Grøn Vækst A/S er altid på udkig efter nye muligheder, hvis de supplerer de igangværende aktiviteter på passende vis – og i øvrigt passer ind i virksomhedens forretningsstrategi

Arbejdsopgaver

Grøn Vækst A/S har specialiseret sig i drift og vedligeholdelse af grønne områder.
Uanset om vi arbejder for større private virksomheder, i offentlige parker og grønne områder eller på kirkegårde, så betjener vi vores kunder med medarbejdere, der både har den faglige baggrund og lyst til netop dette arbejde.

Som kunde hos os kan man derfor forvente en veltilrettelagt service, hvor vores dygtige og venlige medarbejdere løser de aftalte opgaver til tiden, og med den rigtige faglige kvalitet.

I vinterperioden sørger vi for snerydning og glatførebekæmpelse på flere end 1000 lokationer på hele Sjælland, Lolland Falster, Fyn og i Jylland.

Vision

Grøn Vækst A/S vil, gennem fokus på naturbaserede løsninger, biodiversitet, miljø og arbejdsmiljø, opbygge og fastholde virksomheden som Danmarks førende anlægsgartnervirksomhed indenfor grøn pleje. Vi vil være den mest attraktive arbejdsplads og samarbejdspartner gennem vores værdier, som er samarbejde, faglighed og arbejdsomhed.

Mission

Grøn Vækst gennemfører grøn pleje for private virksomheder, offentlige institutioner, boligselskaber og menighedsråd, som lever op til deres forventninger. Vi vedligeholder og fører opsyn med kundernes grønne arealer ligesom vi forestår glatførebekæmpelse. Vi arbejder for at skabe balance mellem sociale, miljømæssige og økonomiske målAlle medarbejdere i Grøn Vækst opleves af vores kunder og samarbejdspartnere som selvstændige, pålidelige og ansvarlige repræsentanter for firmaet.